Forretningskultur i Tyskland: Nyttig viden om Tyskland

DET POLITISKE SYSTEM

Det tyske politiske system er bygget op omkring den tyske grundlov (Grundgesetz), som definerer Tyskland som demokrati, forbundsstat, velfærdssamfund og retsstat. De enkelte delstater spiller en meget stor rolle i tysk politik, og til forskel fra det danske system består det lovgivende system i Tyskland af to kamre: Den nationale Forbundsdag (Bundestag) og delstaternes Forbundsråd (Bundesrat).

Forbundspræsidenten (Bundespräsident) er Tysklands statsoverhoved, som dog hovedsageligt varetager repræsentative opgaver. Præsidenten udnævner Forbundskansleren (Bundeskanzler) og udfærdiger lovene. Men det er Forbundskansleren, som bestemmer den politiske linje og leder regeringen.

FØDERALISME

Tyskland er organiseret i 16 delstater (Bundesländer), som har bevaret en vis grad af selvbestemmelse. Berlin, Hamburg og Bremen danner som de eneste byer deres egne delstater. Hver delstat har sit eget parlament (Landtag) og regering (Landesregierung), som blandt andet kan træffe suveræne beslutninger i forbindelse med uddannelse, kultur og kommunalforvaltning.

Tilsvarende findes der 16 forskellige uddannelsessystemer i Tyskland, og hver delstat har sit eget politi. På andre områder har delstaterne mulighed for at lovgive, så længe der ikke findes nationale love for det. Derudover er delstaterne ansvarlige for forvaltningen og at udføre de nationale love. Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen er de nye delstater, som blev grundlagt med Tysklands genforening i 1990.

FORBUNDSRÅDET

Delstaterne er repræsenteret i det ene af de to parlamentskamre på forbundsniveau, Forbundsrådet (Bundesrat). Det kan sammenlignes med andre landes overhus, fordi det skal godkende 40 % af lovforslagene vedtaget i Forbundsdagen. Forbundsrådet repræsenterer delstaterne på forbundsniveau.

Forbundsrådet består af 69 repræsentanter fra delstaternes regeringer. Hver delstat har mindst tre indirekte valgte repræsentanter; de mere folkerige delstater op til seks. Der afholdes ikke valg til Forbundsrådet. Medlemmerne består af repræsentanter fra delstaternes regeringer, og valgene på delstatsniveau influerer dermed indirekte på sammensætningen af medlemmer i Forbundsrådet. Forbundsrådets opgave er at medvirke i lovgivningsprocessen. Dermed har regeringssammensætningen i de enkelte delstater også en indflydelse på forbundsregeringens muligheder for at få vedtaget sine lovforslag, fordi delstatsregeringerne i forbundsrådet kan blokere lovgivning vedtaget af forbundsdagen.

FORBUNDSDAGEN

De vigtigste lovgivende og udøvende kompetencer ligger dog på forbundsniveauet. Forbundsdagen beskæftiger sig med lovgivning, vælger kansleren, kontrollerer regeringen og politiet såvel som militæret og statsbudgettet.

Forbundsdagen har mindst 598 medlemmer. Dertil kommer tillægs- og kompensationsmandater, som opstår på grund af et komplekst valgsystem med to stemmer, der er en blanding af et flertals- og proportionelt valgsystem. Der er valg til Forbundsdagen hvert fjerde år. Ved valget i september 2021 blev den største forbundsdag i forbundsrepublikkens historie valgt. Forbundsdagen omfatter i denne valgperiode 736 medlemmer fordelt på syv partier. Der er to løsgængere.

DET TYSKE PARTISPEKTRUM

Til forskel fra Danmark er det ikke almindeligt, at tyske partier danner en mindretalsregering. Det har længe været sådan, at et af de to store folkepartier – Socialdemokraterne (SPD) eller Kristendemokraterne (CDU/CSU) – indgår koalition med et af de mindre partier, som regel med Tysklands liberale parti (FDP) eller De Grønne (Bündnis 90/Die Grünen). Partiet CSU er CDU’s søsterparti, som udelukkende opererer i delstaten Bayern. CDU findes således slet ikke i Bayern.

Det tyske partisystem har længe været meget stabilt. Mellem 1949 og 2016 er det kun De Grønne og Socialisterne, der er lykkedes med at etablere sig som nye partier på forbundsniveau. Ud over de fem traditionelle partier har forskellige mindre partier kun været repræsenteret i delstaternes parlamenter. Det er imidlertid blevet sværere for folkepartierne at overbevise borgerne om deres politik. Der foregår en vælgervandring til mindre partier, hvilket forhindrer at der dannes flertal på den traditionelle måde. En spærregrænse på fem procent forhindrer dog, at meget små partier kommer ind i forbundsdagen. Lige nu peger udviklingen i den retning, at det fremover er tre partier, der kommer til at indgå regeringskoalitioner, fordi to-parti koalitioner ikke længere opnår et flertal.

Som i flere europæiske og andre vestlige lande var populistiske politikere og partier også fremvoksende i Tyskland gennem 2010’erne. Ved Forbundsdagsvalget 2017 lykkedes det således det nationalkonservative og euroskeptiske AfD (Alternative für Deutschland) at blive valgt ind i Forbundsdagen. I 2021 er den populistiske fremvækst dog bremset, og AfD har tabt stemmer igen, selvom de blev genvalgt til parlamentet. Valgresultatet fra 2021-valget har vist, at det igen er den politiske midte, som står stærkest i tysk politik og ikke den populistiske yderfløj.

ØKONOMI

Tyskland er verdens fjerdestørste økonomi efter USA, Kina og Japan og den største i Europa med en femtedel af EU’s BNP. Styrkepositioner er bilproduktion, kemikalier og maskinindustrien samt energi- og klimaløsninger.

UDVIKLING

Tysk økonomi blev hårdt ramt af den store globale krise i 00’erne, og BNP faldt 5 pct. i 2009. Dog vendte væksten hurtigt tilbage, og allerede i 2010 voksede økonomien 4 pct. Europas største økonomi viste sig at være bundsolid med lav privat og offentlig gældsætning og et fornuftigt omkostningsgrundlag. Det viste sig også under coronakrisen: Med pandemiens udbrud i 2020 gik den tyske økonomi næsten lige så stærkt tilbage som under finanskrisen med et BNP-fald på 4,6 pct. For 2021 prognosticeres dog allerede en vækst på 2,3 pct. Tysklands økonomi har oplevet moderat til stærk vækst over det sidste årti med undtagelsen af de dybe kriser i 2009 og 2020.

Den store succeshistorie har dog været arbejdsmarkedet og beskæftigelsen, som er steget med 7 mio. mennesker fra 2005 til 2020.

ØKONOMISK POLITIK

Tidligere kansler Gerhard Schröders ”Agenda 2010” bidrog op gennem 00’erne væsentligt til Tysklands soliditet. Stagnation i lønningerne – bl.a. på grund af det høje konkurrencepres fra Centraleuropa – gav virksomhederne et solidt omkostningsgrundlag og var med til at forbedre konkurrenceevnen. En lav privat og offentlig gældsætning var også med til at sikre en hurtig genopretning af Tysklands økonomi.

I de seneste mange år har der været få økonomiske reformer, og omfordeling af kagen har været vigtigere end at gøre kagen større. Eksempler på dette er introduktionen af en lovmæssig mindsteløn i 2015 og muligheden for pension i en alder af 63 år. Erhvervsorganisationer kræver reformer for at forbedre rammevilkårene og produktiviteten. Den digitale og trafikale infrastruktur har brug for betydelige investeringer. Tyske virksomheder betragter mangel på kvalificeret arbejdskraft som den største trussel for deres konkurrenceevne. En anden stor udfordring for tysk økonomi er den grønne omstilling af landets store industri.

Den største regionale vækstmotor er Sydtyskland. Baden-Württemberg og Bayern står sammenlagt for mere end en tredjedel af det tyske BNP. Med årlige BNP-vækstrater over landsgennemsnittet, købedygtige forbrugere, lav arbejdsløshed og internationale virksomheder som Bosch, Daimler, Würth, BMW, Allianz og Adidas er denne region Tysklands vækstcenter. De internationale virksomheder har været med til at danne grobund for et enestående innovations- og iværksættermiljø. Investeringer i forskning og innovation er også større end i andre delstater.

Tysklands klassiske industriregion er dog Nordrhein-Westfalen med sine knap 18 mio. indbyggere, et tilsvarende stærkt erhvervsliv og mange ”hidden champions“; virksomheder som mange gange har flere udlandsmarkeder end medarbejdere. Der er ikke andre steder i Tyskland, hvor der findes en så stor koncentration af forbrugere og virksomheder i alle størrelser.

TYSKLAND ER INTERESSANT FOR MANGE BRANCHER

Tyskland er et af Danmarks største og vigtigste eksportmarkeder og aftager ca. 15 pct. af den danske eksport. I de seneste år er energi- og klimateknologi blevet mere og mere vigtig som vækstmotor for den danske eksport. Baggrunden er den tyske ”Energiewende”, som betyder store investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet.

En anden interessant branche er digitalisering/IT. Tysklands strategi ”Digitale Agenda 2014–2017” er et politisk initiativ, som skal sørge for bredbånd over hele landet og digitalisering af kommunikationen mellem borgere og offentlige myndigheder. Inden for det offentlige er Danmark et digitalt foregangsland, men også inden for telemedicin og intelligent energiforsyning (Smart Grid). Tyskland er derudover også i gang med at digitalisere sin industri under det strategiske initiativ ”Industrie 4.0”. Tyskland har den dårligste demografiske udvikling blandt OECD-landene. Prognosen lyder på, at antallet af erhvervsaktive vil skrumpe med knap 2 mio. mennesker frem mod 2030. Den aldrende befolkning giver vækst i sundhedsvæsenet, og det åbner op for forretningsmuligheder for danske velfærdsteknologier.

Danske virksomheder står i dag stærkt som underleverandører til den tyske maskinindustri. Knap en tredjedel af dansk eksport går til denne industri. De danske eksportører profiterer af tysk industris stærke position på udenlandske markeder. Tyske virksomheders markedsposition vil i de kommende år fortsat være stærk. Derfor kan danske producenter stadig spille underleverandørkortet.

Tyskland er ”over-industrialiseret”, dvs. en større andel af økonomien består af fremstillingsvirksomheder. Til gengæld er servicesektoren underudviklet. Deri ligger chancer for udenlandske servicevirksomheder, heriblandt danske.

Rygraden i tysk erhvervsliv er ”der Mittelstand”. Denne gruppe er personligt
ejede virksomheder, som Tyskland har over 3 mio. af. De er de største arbejdsgivere og står for en stor del af industriproduktionen. Deres mindre hierarkiske opbygning gør dem til oplagte samarbejdspartnere for danske virksomheder. Tyskland er med sin centrale placering i Europa et ideelt udgangspunkt for videre ekspansion i Europa.

TYSKLAND SOM EKSPORT-VERDENSMESTER

Tyskland er en stor eksportør med et stort overskud på handelsbalancen. Tysklands ti største eksportmarkeder er: USA, Frankrig, Kina, Nederlandene, Storbritannien, Italien, Østrig, Polen, Schweiz og Belgien.

UDVIKLING AF DANSK-TYSK SAMHANDEL

Danske virksomheder gør forretninger på det tyske marked for mere end 150 milliarder kroner årligt. Eksporten til Tyskland er steget 19 pct. fra 2012 til 2015.
En af hovedårsagerne er den tyske ”Energiewende”. Danske eksportører profiterer af massive investeringer i grønne løsninger, især inden for vindmøllebranchen. Tyskland aftager mere end en tredjedel af dansk energiteknologi.

Siden 2016 er eksporten af vindenergiteknologi faldet, men energi og miljø er stadig et interessant område for danske producenter. Under coronakrisen er den danske eksport til Tyskland faldet yderligere, og Tyskland er derfor ikke længere Danmarks største eksportmarked. Det er i stedet USA. Dog er eksporten til Tyskland tydeligt på vej op igen. For de kommende år forventer Dansk-Tysk Handelskammer moderate stigninger for danske eksportører.

Til gengæld er tysk eksport til Danmark steget med nogle procent om året i
løbet af 2010’erne. De seneste år er udviklingen dog gået lidt tilbage igen. Tysk konkurrenceevne er efter et årti med lønstagnation intakt, og tyske virksomheder har fortsat fremgang i Danmark. Dansk-Tysk Handelskammer forventer, at denne udvikling fortsætter.

GODE RÅD TIL DANSKE EKSPORTØRER

Tyskland er med sine godt 80 mio. forbrugere et stort og attraktivt nærmarked for danske eksportører – uanset størrelse. Landets størrelse er dog ikke kun en fordel, men også en ulempe. Den største udfordring er konkurrenceintensiteten. Tyske virksomheder er her de største konkurrenter, men også producenter fra Centraleuropa er med til at presse priserne og gøre konkurrencen benhård. En ting, der er vigtigere end at være i den rigtige branche, er at have noget, som adskiller virksomhedens produkt fra andre: Et ”USP” (Unique Selling Point).

At trænge igennem på det tyske marked kræver forberedelse og tålmodighed. At Tyskland er et nærmarked snyder ofte, og det er derfor vigtigt at afsætte de nødvendige ressourcer og sætte sig grundigt ind i, hvilke regler der gælder for ens virksomhed – lige fra certificering til juridiske spørgsmål. Derfor er rådgivning nødvendigt for at undgå dyre faldgruber.

Danske virksomheder kan profitere af at kommunikere på tysk. At ansætte tysksproget personale og/eller medarbejdere med eksporterfaring er blandt de vigtigste instrumenter i virksomhedernes forberedelse. Det viser, at virksomheden mener det seriøst, og det bliver lettere at undgå misforståelser.

GEOGRAFI OG DEMOGRAFI

Tyskland er det sjette største europæiske land og grænser op til ni lande. Tyskland strækker sig fra Nordsøen (Nordsee) og Østersøen (Ostsee) i nord til Alperne i syd. Den centrale beliggenhed gør Tyskland til et vigtigt transitland for europæisk transport.

DEN TYSKE AUTOBAHN

Tyskland har et tæt net af motorveje, som forbinder alle dele af landet. De motorveje, som løber mellem vest og øst er nummereret med lige numre, og dem, som kører mellem syd og nord, har ulige numre.

INTERNATIONALE LUFTHAVNE

Du kan dagligt flyve fra København direkte til Frankfurt am Main, München, Düsseldorf, Berlin, Hamborg og Stuttgart. Billund Lufthavn har forbindelser til de samme lufthavne, bortset fra Hamborg og Stuttgart, og der findes direkte fly fra Aalborg til Frankfurt am Main.

TOGET

Tysklands jernbanenet er det længste i Europa og tillader hurtig togtransport mellem storbyerne, fx 5 timer fra Hamborg til Stuttgart. Danmark og Tyskland har sporforbindelse over Jylland – der kører et direkte tog mellem Hamborg og Århus to gange om dagen. Toget mellem København og Hamborg kører hver anden time - også via Jylland. Den faste forbindelse over Femern Bælt vil halvere rejsetiden til 2,5 timer.

VANDVEJE

Nettet af vandveje i Tyskland er cirka 7.500 kilometer langt. En af de vigtigste kanaler i Nordtyskland er Kielerkanalen, som forbinder Vesterhavet og Østersøen. Den er en af verdens mest trafikerede kunstige vandveje. Containerhavnen i Hamborg er den største havn i Tyskland og den næststørste i Europa. Floderne Rhinen, Elben og Donau spiller også en stor rolle i vandtrafikken.

DET TYSKE SAMFUND

Tyskland er EU-landet med den største befolkning. Men fødselsraten er lav. Befolkningen er den tredjeældste i verden. Derfor giver det mening, at Tyskland er et indvandringsland. Indvandringen kan nemlig reducere de problemer, den demografiske udvikling skaber. Faktisk udgør udlændinge og mennesker med indvandrerbaggrund 26,7 pct. af den samlede befolkning. De fleste indvandrere har tyrkisk baggrund, i alt 3,6 pct. af befolkningen.

Ifølge Gini-koefficienten er husholdningernes velstand mere ulige fordelt i Tyskland end i Danmark. Derudover tjener kvinder i Tyskland i gennemsnit 13,9 pct. mindre i løn end mænd for tilsvarende stilling. I Danmark er forskellen 5,1 pct. De fleste arbejdende mødre i Tyskland er på deltid.

TYSKE REGIONER – OM PAPEGØJER, HERTUGDØMMER OG DIALEKTER

En Kneipe (bodega) i Köln, hovedstaden i det tyske Rheinland: En mand fra Westfalen med en papegøje på skulderen kommer ind. Værten kigger op og spørger: ”Taler han?” – ”Jeg aner det ikke”, svarer papegøjen. Denne vittighed fortæller om interkulturelle forskelle mellem to dele af Nordrhein-Westfalen. Folk fra Rheinland er festlige ”rheinische Frohnaturen”. De siges, at have opfundet karnevallet og opfattes som snakkesalige og altid i godt humør. Derudover tager de aldrig tingene alvorligt – siger de om sig selv.

Om deres naboer i Westfalen mener Rheinländere, at de ikke er særligt hyggelige; de er tavse og påståelige. Det modsatte af en Rheinländer. Som en, der er opvokset i Rheinland, tror jeg, at det er lidt overdrevet, men den interkulturelle forskel mellem en fra Köln og en fra Münster er sikkert lige så stor, som den
mellem en dansker og en svensker.

Og det, der gælder for Rheinland og Westfalen, gælder også for Baden og Württemberg, Bayern og Franken og andre regioner i Tyskland. Den regionale identitet betyder meget for en tysker og har kun i begrænset omfang med delstatsgrænsen at gøre. Når en fra Köln bliver spurgt af en anden tysker, hvilken region han kommer fra, vil han nok svare „Rheinland“ i stedet for Nordrhein-Westfalen. Rheinland skaber identitet, det gør Nordrhein-Westfalen ikke.

Så meget desto mere har den regionale identitet med tidligere grænser at gøre. Bemærk, at Tyskland er et ungt land. Det blev grundlagt i 1871. Går man bare 150 år tilbage, var der kongeriger og hertugdømmer, som havde haft deres egen udvikling over århundreder. Går man 500 år tilbage, var det svært for en tysker at kommunikere med folk 100 kilometer fra hans by. Op til i dag er Tyskland et land med stærke dialekter i sproget, hvilket er et udtryk for de forskellige kulturer.

De regionale forskelle bliver selvfølgelig mindre, i takt med at alle læser, hører og ser de samme medier, men der er stadig en stor del regional kultur og identitet tilbage. Kan eller skal man som dansker indrette sig efter de forskellige regionale kulturer? Det burde man måske, men det er ikke realistisk. Og set indefra er forskelle altid større end set udefra.