Om os
Rådgivning - Netværk - Viden
Vi er del af AHK-netværket
Forkortelsen AHK står for Auslandshandelskammern, og det kan oversættes til udlandshandelskamre. Det er betegnelsen for AHK-netværket, der består af 130 kontorer fordelt på 90 lande. Her servicerer cirka 1.700 ansatte de 45.000 medlemmer. AHK-netværket er sat i verden for at støtte tyske virksomheder, der vil handle i udlandet, og for at støtte udenlandske virksomheder, der vil handle i Tyskland. Ud over informationer, analyser og netværksarrangementer, tilbyder AHK'erne en række services og rådgivning inden for skat, jura, personale, PR, emballage og miljø samt eksportrådgivning. Samtidig har vi et tæt samarbejde med de tyske industri- og handelskamre (IHK) og er officielt støttet af det tyske Erhvervsministerium.
Både AHK'erne (uden for Tyskland) og IHK'erne (i Tyskland) samarbejder på tværs af grænserne om at fremme virksomhedernes vilkår og støtter dem med informationer og services inden for eksport og handel. Dansk-Tysk Handelskammer bliver på tysk oftest kaldt AHK Dänemark, mens betegnelsen Deutsch-Dänische Handelskammer også ind imellem bruges.