Forretningskultur i Tyskland: Kulturforståelse
LIDT VIDENSKABELIG BAGGRUND Har du ageret i en international kontekst, ved du sikkert allerede, at en hel del er ’anderledes’, end det du kender hjemmefra. Ved Handelskammerets arrangementer er kulturernes forskellighed derfor et populært smalltalk-emne. Ofte diskuteres det ydre som tøj, optræden og anekdoter, du selv har oplevet. Men for at forstå det mere dybdegående kan det være nyttigt at kigge på, hvad forskere har fundet ud af, siden de begyndte at undersøge emnet i 1960’erne.
GEERT HOFSTEDES KULTURELLE DIMENSIONER
Den mest kendte interkulturelle forsker er den hollandske professor Geert Hofstede. Han undersøgte allerede i slutningen af 1960’erne kulturelle forskelle hos IBM-datterselskaber i hele verden og definerede fem kulturelle dimensioner. Ved hjælp af spørgeskemaer kan man ud fra dimensionerne ”måle” de nationale kulturer, og dimensionerne behandler alle grundlæggende spørgsmål, som hvert samfund må forholde sig til.
Kigger vi på Hofstedes dimensioner, individualisme og langsigtet orientering, er danskere og tyskere meget ens. Danskere og tyskere er begge meget individualistiske og kun i mindre grad langtidsorienterede. Ved de resterende tre dimensioner; magtdistance, maskulinitet og undgåelse af usikkerhed er forskellene større.
Magtdistance (”power distance”) defineres som accept af, at magten i organisationer og staten er distribueret ulige. Danmark scorer 18 og Tyskland 35. Mens Danmark er et af landene med mindst magtdistance i verden, ligger Tyskland heller ikke særlig højt: Tyskland har en stor middelklasse, medbestemmelse for arbejdstagere i aktieselskaber, en mere protestantisk end katolsk kultur og er meget decentraliseret som land. De punkter er enten grund til – eller udtryk for – en forholdsvis lav magtdistance i forhold til andre lande i Europa, f. eks. Italien, som scorer 50, eller Frankrig, som scorer 68.
På grund af den store forskel i scoren mellem Danmark og Tyskland er maskulinitet (”masculinity”) interessant. Denne dimension beskriver, hvorvidt rollerne for mænd og kvinder er forskellige. Når rollerne ikke er særlig forskellige, er scoren lavere. I en erhvervskontekst betyder en lav score en samarbejdsmentalitet en høj score betyder en konkurrencementalitet. Danmark scorer 16, imens Tyskland scorer 66. Tyskland er et maskulint samfund, hvor konkurrence betyder meget. Her værdsættes lange arbejdsdage, og det forventes, at især mænd bliver på kontoret til efter kl. 16 i stedet for at prioritere at hente børn. Det maskuline samfund afspejler sig også i skolesystemet, hvor de tyske skolebørn langt tidligere får karakterer og bliver niveauopdelt.
Den tredje markante forskel ses ved usikkerhedsundvigelse (”uncertainty avoidance”). Denne dimension omhandler, i hvor høj grad mennesker kan håndtere usikre og tvetydige situationer. Tyskland scorer 64 og Danmark 23. For tyskere gælder det om at have overblikket og planlægge minutiøst for at minimere risikoen for overraskelser, hvorimod danskere ikke er særlig bange for overraskelser og derfor ikke behøver at planlægge i stort omfang.
ERIN MEYERS MODEL OM KULTURTYPISK OPFØRSEL I FORRETNINGSLIVET
En anden model om interkulturelle forskelle kommer fra INSEAD-professoren Erin Meyer. Hun har identificeret kulturtypiske adfærdsmønstre i otte situationer inden for forretningslivet. Hver situation afbildes på en skala, hvor et land kan indordnes. Danskere og tyskere ligner hinanden i de fleste dimensioner: De kommunikerer f. eks. begge direkte og uden omsvøb. Tyskere er bare endnu mere direkte end danskerne.
En af de største forskelle ligger ifølge Erin Meyers undersøgelser i ledelsesstilen (”leading”). Den tyske er mere hierarkisk end den danske. Hierarkiet har
også indflydelse på beslutninger. Alt andet lige vil man i Tyskland tage beslutninger på et højere hierarkisk niveau end i Danmark. Dog går udviklingen i tyske organisationer i retning af mindre hierarki, og tyske chefer kræver beslutningsforslag af deres medarbejdere.
Aspektet tidsplanlægning (”scheduling”) adskiller sig lidt i Tyskland og Danmark. Tyskland er i høj grad en monokron kultur, som betyder, at man laver én ting ad gangen. Derfor hører man i Tyskland ofte mottoet ”eins nach dem anderen” (én ting ad gangen). Tyskere er her mindre fleksible end danskerne.
Tyskerne kan tit virke omstændelige og overkloge, når de vil overbevise (”persuading”). Det skyldes, at man i Tyskland argumenterer ud fra teori og principper, mens fokus i Danmark ligger på det pragmatiske/erfaringer/mavefornemmelse.
Hvordan håndterer man de interkulturelle forskelle? Man skal have dem in mente, da det kan vanskeliggøre ens forretninger, hvis man bedømmer en udlænding ud fra sin egen kulturelle målestok. Det anbefales derfor, at man kender til de væsentligste kulturelle forskelle, som man kan forvente i Tyskland. Og det er også derfor, jeg har skrevet denne bog med praktiske tips i de følgende kapitler.