<i>”Udover større kendskabsgrad og branding har prisen skabt meget stolthed og glæde i virksomheden. Det er en stor anerkendelse af medarbejdernes hårde arbejde,” </i>fortæller Dachser Nordics Managing Director René Sidor. Fra sit hjørnekontor i filialen i Hvidovre har han god udsigt til nogle af de mange gul-blå vogne, som flittigt kører forbi. Og hjulene kører i mere end én forstand hos Dachser. For at vinde prisen sidste år var kriterierne vækst, innovation og investeringer allerede til stede. Men der er efter prisen kun kommet yderligere gang i udviklingen. Logistikvirksomheden, der adskiller sig fra sine konkurrenter ved at være førende inden for stykgodssegmentet og intelligente end-to-end løsninger, har fortsat de gode takter i Danmark. Og selvom Dachser Nordic er ejet af moderselskabet i det sydtyske, er den lokale udvikling på det nordiske marked og nærhedsprincippet til kunderne meget vigtige faktorer for succes på det danske marked. <b>Kamp til stregen<br /></b>Da Dachser i begyndelsen af sidste år besluttede sig for at sende sin ansøgning til German Company of the Year, var det med en vis portion viljestyrke i rygsækken. Året forinden havde Dachser nemlig også sendt en indstilling uden at nå hele vejen. <i>”Fra 2011 begyndte vores udvikling for alvor at tage fart. Vi vækstede i både omsætning og antal medarbejdere, samtidig med at vi sørgede for, at bundlinjen var med,”</i> fortæller René Sidor om en del af begrundelsen for indstillingen. Derudover har Dachser satset meget på innovative tiltag såsom storbydistribution med elbiler og -cykler. Og med modulvogntog gør Dachser en stor indsats for at nedbringe CO2-udslippet. Alt dette overbeviste i 2017 juryen, og Dachser blev blandt et stærkt felt udvalgt som vinder. <i>”Vi var oppe imod nogle stærke kandidater, så vi blev positivt overraskede og meget glade og stolte, da vores navn blev råbt op,</i>” fortæller René Sidor om dagen sidste år, hvor udenrigsminister Anders Samuelsen havde æren af at annoncere vinderen. <b> Meget mere end blot end pris<br /></b>Prisen, som fysisk nu har fået en plads i receptionen i Hvidovre, har fået en meget stor symbolværdi både indadtil og udadtil. Medarbejderne er blevet anerkendt for deres store arbejde og er kun blevet endnu mere stolte af at arbejde for Dachser. Og hos moderselskabet i Tyskland er succesen i datterselskabet mod nord bestemt heller ikke gået ubemærket forbi. Derfra lyder stor anerkendelse for den gode indsats. Derudover har prisen givet Dachser mulighed for fortsat at vækste i både omsætning og antal medarbejdere. Der er for René Sidor ingen tvivl om, at prisen har øget kendskabsgraden til Dachser i Danmark væsentligt og har åbnet op for mange nye muligheder. <i>”Vi står stærkere end før,”</i> slår han fast. <b>Ny strategi med fokus på det tyske<br /></b>Udover skulderklappet og styrkelsen af selvværdet har prisen også haft stor betydning for Dachsers PR- og markedsføringsstrategi. ”E<i>fter vi har vundet prisen, har vi ændret på vores PR-strategi. Nu fokuserer vi meget mere på det tyske,” </i>fortæller René Sidor om, hvordan Dachser i Danmark nu meget mere aktivt brander sig på at være en tysk virksomhed. Det ses i markedsføringsmaterialer, i strategien og i adfærden. ”<i>Det unikke ved vores succes i Danmark er formentligt kombinationen af tysk grundighed og kvalitet og lokal tilpasning til det danske marked,”</i> fortsætter han. Titlen som German Company of the Year bruger Dachser meget aktivt i deres markedsføring – både digitalt og i trykte materialer – og reaktionerne har været meget positive. <b> German Company of the Year 2018 </b><br />René Sidor, der sidder med i juryen til dette års prisuddeling, anbefaler kandidater at lægge vægt på, hvad de som tysk virksomhed kan gøre for det danske erhvervsliv. Og til vinderen er budskabet klart: ”<i>Grib muligheden!”</i> er René Sidors bedste råd. For titlen som German Company of the Year kan virkelig være med til at bane vejen for den videre succes på det danske marked. <b>Ansøg nu<br /></b>Er din virksomhed German Company of the Year 2018? Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 22. maj <link dk/newsroom/awards/2018-german-company-of-the-year/ _self>her</link>. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
<b>Tysk virksomhed med ambitiøse vækstmål i Danmark </b> COMATCH tilbyder et netværk af førsteklasses selvstændige managementkonsulenter og brancheeksperter. Alle virksomhedens konsulenter går igennem en to-trins-proces for at sikre, at kun de bedste optages i netværket – ca. 50 pct. af ansøgerne afvises. Markedspladsen arbejder sammen med både start ups, multinationale selskaber og konsulenthuse samt små og mellemstore virksomheder. Siden starten i marts 2015 har COMATCH succesfuldt matchet konsulenter til over 1000 projekter fra mere end 300 forskellige klienter, og i 2016 etablerede virksomheden sig på det nordiske marked. Igennem de sidste to år har COMATCH haft en vækst i omsætningen på 850 pct. og er nu ikke længere kun til stede i DACH-landene og Norden – men også i Frankrig, Benelux og England. - Vi fik en rigtig god modtagelse på det nordiske marked. I øjeblikket har vi omkring 4.300 konsulenter og brancheeksperter i vores netværk, og flere end 300 af dem har svensk, dansk, finsk eller norsk baggrund. Vi vil nu øge vores investering i markedet for at nå vores ambitiøse vækstmål i Danmark. I praksis betyder det, at vi øger vores marketing- og PR-aktiviteter, så vi både kan styrke samarbejdet med nuværende klienter og samtidig tiltrække nye, fortæller Toby Toudal Nielsen, der er Director Nordic & UK hos COMATCH. <b> Hurtigere og endnu mere præcis matchmaking </b> COMATCH er i gang med at ekspandere til England, og planen er, at virksomheden fremover også skal kunne servicere både Syd- og Østeuropa med et internationalt team. De tilførte midler vil også blive investeret i yderligere teknologisk udvikling. Fx vil den nuværende model for matchmaking mellem virksomhed og konsulent blive både hurtigere og mere præcis – på nuværende tidspunkt modtager COMATCHs klienter forslag til anbefalede kandidater inden for 48 timer. Dertil udvides flere services, så det bl.a. bliver muligt at købe research-aktiviteter og sammensætte et team af konsulenter, og samtidig bliver der sat større fokus på at hjælpe de konsulenter, som ønsker at vende tilbage til fast arbejde. - Vi er meget glade for at kunne tage det næste skridt sammen med vores eksisterende investorer og for, at det fordelagtige samarbejde kan fortsætte. Sammen med investorerne har hele COMATCH-teamet nået mange milepæle over de seneste år. Når vi ser tilbage på dem, viser denne signifikante investeringsstigning ikke alene en stor anerkendelse af vores arbejde – den er også essentiel for at fortsætte COMATCHs vækst og få virksomheden etableret solidt i hele Europa som en pålidelig partner for både klienter og konsulenter, siger Christoph Hardt, der grundlagde COMATCH sammen med Jan Schächtele i slutningen af 2014. Hans udtalelse følges op af Sebastian Wossagk, der er administrerende partner hos Acton: - Igennem de sidste tre år er COMATCH blevet den førende markedsplads for selvstændige managementkonsulenter i Tyskland. Virksomhedens stærke omsætningsvækst er drevet af tilbagevendende klienter. Deres tilfredshed er ikke alene en indikation på den enestående kvalitet i COMATCHs services – den er også den perfekte platform for yderligere international ekspansion. Jeg er glad for, at Acton, Atlantic og btov har mulighed for fortsat at støtte den succes, som COMATCHs team har skabt, slår han fast. <b> Om COMATCH ApS </b> COMATCH er en online markedsplads for selvstændige managementkonsulenter og brancheeksperter, der matches med klienter med behov for ekstern support. Virksomheder af alle størrelser bruger COMATCH, herunder både internationale selskaber og konsulenthuse, start ups samt små og mellemstore virksomheder. Konsulenter, der ønsker at tilslutte sig netværket, skal bestå en to-trins udvælgelsesproces bestående af et grundigt CV-tjek samt et personligt interview, der er en garanti for virksomhedens høje kvalitet. COMATCH, der har hovedkontor i Berlin, blev grundlagt af de to tidligere McKinsey-konsulenter Dr. Christoph Hardt and Dr. Jan Schächtele.
Danske virksomheder udfordres på ligeløn blandt de ansatte samt andelen af kvinder i direktioner og bestyrelser. Nye tal fra EU-kommissionen viser, at det såkaldte ”gender pay gap” i Danmark stadig er relativt stort, og at ledelserne stadig er domineret af mænd. <b>Tyskland har et af de højeste ”gender pay gaps” i Europa</b> Også i Tyskland diskuteres ligeløn og ligestilling i erhvervslivet; ikke mindst fordi Tyskland har et af de højeste gender pay gaps i EU. Kvinder i Tyskland tjener i gennemsnit 22 % mindre i løn end mænd.<img src="fileadmin/AHK_Daenemark/Newsroom/Newsletter/UPDATE/Grafiken/Gender_pay_gap%401x.png" width="830" height="600" alt="" data-htmlarea-file-uid="61233" style="" />Men hvad kan man gøre for at udligne denne forskel? I et forsøg på at nå et skridt nærmere ligeløn, indførtes det i Tyskland tidligere i år, at virksomheder med mere end 200 medarbejdere skal offentliggøre deres gender pay gap. Og det går lige så stille fremad. Statistikken viser, at Tyskland på fem år har sænket sit gender pay gap med ca. 1 %-point. Dog går det lidt hurtigere i Danmark med en fremgang på knap 2 %-point. <b>Tyskland overhaler Danmark, hvad angår kvinder i bestyrelserne</b> Udover ligeløn er antallet i kvinder i bestyrelserne og direktionerne et emne i ligestillingsdebatten. I Danmark tales der om at pålægge virksomheder ”kvindekvoter”, hvilket i 2016 blev indført for de ca. 100 største virksomheder i Tyskland. De er forpligtede til en kvote på mindst 30 % kvinder blandt nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. <img src="fileadmin/AHK_Daenemark/Newsroom/Newsletter/UPDATE/Grafiken/Kvindelige_ledere_og_kvinder_i_bestyrelsen3.png" width="830" height="600" alt="" data-htmlarea-file-uid="61234" style="" /> Statistikken viser da også, at det er gået markant fremad i Tyskland, som - med mere end 30 % kvinder i bestyrelsen i de største børsnoterede selskaber - har overhalet Danmark indenom. I Danmark er det også uden lovgivning gået markant fremad. Kvindelige ledere er dog stadig væsentligt i undertal. Med et gennemsnit på ca. 15 % i begge lande er der fortsat plads til forbedringer. <i>Kilde: Eurostat</i>