Med nye investeringer på 60 mio danske kroner, er tyske COMATCH klar til yderligere international ekspansion. Bl.a. i Danmark har virksomheden ambitiøse vækstmål.
Tysk virksomhed med ambitiøse vækstmål i Danmark
COMATCH tilbyder et netværk af førsteklasses selvstændige managementkonsulenter og brancheeksperter. Alle virksomhedens konsulenter går igennem en to-trins-proces for at sikre, at kun de bedste optages i netværket – ca. 50 pct. af ansøgerne afvises. Markedspladsen arbejder sammen med både start ups, multinationale selskaber og konsulenthuse samt små og mellemstore virksomheder. Siden starten i marts 2015 har COMATCH succesfuldt matchet konsulenter til over 1000 projekter fra mere end 300 forskellige klienter, og i 2016 etablerede virksomheden sig på det nordiske marked. Igennem de sidste to år har COMATCH haft en vækst i omsætningen på 850 pct. og er nu ikke længere kun til stede i DACH-landene og Norden – men også i Frankrig, Benelux og England.
- Vi fik en rigtig god modtagelse på det nordiske marked. I øjeblikket har vi omkring 4.300 konsulenter og brancheeksperter i vores netværk, og flere end 300 af dem har svensk, dansk, finsk eller norsk baggrund. Vi vil nu øge vores investering i markedet for at nå vores ambitiøse vækstmål i Danmark. I praksis betyder det, at vi øger vores marketing- og PR-aktiviteter, så vi både kan styrke samarbejdet med nuværende klienter og samtidig tiltrække nye, fortæller Toby Toudal Nielsen, der er Director Nordic & UK hos COMATCH.
Hurtigere og endnu mere præcis matchmaking
COMATCH er i gang med at ekspandere til England, og planen er, at virksomheden fremover også skal kunne servicere både Syd- og Østeuropa med et internationalt team. De tilførte midler vil også blive investeret i yderligere teknologisk udvikling. Fx vil den nuværende model for matchmaking mellem virksomhed og konsulent blive både hurtigere og mere præcis – på nuværende tidspunkt modtager COMATCHs klienter forslag til anbefalede kandidater inden for 48 timer. Dertil udvides flere services, så det bl.a. bliver muligt at købe research-aktiviteter og sammensætte et team af konsulenter, og samtidig bliver der sat større fokus på at hjælpe de konsulenter, som ønsker at vende tilbage til fast arbejde.
- Vi er meget glade for at kunne tage det næste skridt sammen med vores eksisterende investorer og for, at det fordelagtige samarbejde kan fortsætte. Sammen med investorerne har hele COMATCH-teamet nået mange milepæle over de seneste år. Når vi ser tilbage på dem, viser denne signifikante investeringsstigning ikke alene en stor anerkendelse af vores arbejde – den er også essentiel for at fortsætte COMATCHs vækst og få virksomheden etableret solidt i hele Europa som en pålidelig partner for både klienter og konsulenter, siger Christoph Hardt, der grundlagde COMATCH sammen med Jan Schächtele i slutningen af 2014.
Hans udtalelse følges op af Sebastian Wossagk, der er administrerende partner hos Acton:
- Igennem de sidste tre år er COMATCH blevet den førende markedsplads for selvstændige managementkonsulenter i Tyskland. Virksomhedens stærke omsætningsvækst er drevet af tilbagevendende klienter. Deres tilfredshed er ikke alene en indikation på den enestående kvalitet i COMATCHs services – den er også den perfekte platform for yderligere international ekspansion. Jeg er glad for, at Acton, Atlantic og btov har mulighed for fortsat at støtte den succes, som COMATCHs team har skabt, slår han fast.
Om COMATCH ApS
COMATCH er en online markedsplads for selvstændige managementkonsulenter og brancheeksperter, der matches med klienter med behov for ekstern support. Virksomheder af alle størrelser bruger COMATCH, herunder både internationale selskaber og konsulenthuse, start ups samt små og mellemstore virksomheder. Konsulenter, der ønsker at tilslutte sig netværket, skal bestå en to-trins udvælgelsesproces bestående af et grundigt CV-tjek samt et personligt interview, der er en garanti for virksomhedens høje kvalitet. COMATCH, der har hovedkontor i Berlin, blev grundlagt af de to tidligere McKinsey-konsulenter Dr. Christoph Hardt and Dr. Jan Schächtele.