Fra d. 26. februar til d. 30. april finder Porsche NEXT OI Competition 2019 sted. Konkurrencen giver eksterne udviklere, start-ups, leverandører, skoler mm. mulighed for at udvikle online digitale tools til brug i Porsches biler. Interesserede fra hele verden har mulighed for at deltage, og det er således også en unik mulighed for innovative danske start-ups.
Bliv tech start-up medlem hos Dansk-Tysk Handelskammer
For at hjælpe danske start-ups godt i gang på det tyske marked, tilbyder vi nu et gratis medlemskab til tech start-ups. Medlemskabet giver adgang til alle aktuelle medlemsfordele i Dansk-Tysk Handelskammer. Derudover sørger vi løbende for at informere om aktuelle begivenheder som ovenstående. Læs mere om medlemskabet her.
En ”Planfeststellungsverfahren” i Tyskland er en administrativ procedure, som sørger for at forstå og balancere de mange interesser, der påvirkes af offentlige infrastrukturprojekter såsom motorveje eller togbaner. En ”Planfeststellungsverfahren” ender med en ”Planfeststellungsbeschluss”. Mere end 10 år efter beslutningen om en forbindelse blev taget, er Femern-forbindelsens ”Planfeststellungsbeschluss”, nu endeligt underskrevet. I Danmark har mange været utilfredse med den langtrukne procedure: Fire år har det taget Femern A/S at skrive ansøgningen på 10 000 sider, og over fem år har det taget de tyske myndigheder at gennemgå og vurdere alt og skrive konklusioner. Men alt det er nødvendigt for at imødekomme de klager, som nu vil komme. Alle har nemlig ret til at klage over elementer, som ikke er i overensstemmelse med love og regler, og hvor der ikke er taget højde for alle interessenter. Danskerne er ikke alene om at brokke sig over de lange procedurer. De tyske erhvervsorganisationer er også ret bekymrede over Tysklands evne til at gennemføre store infrastrukturprojekter. En Planfeststellungsverfahren for et stykke motorvej kan sagtens tage et årti. Mange i Tyskland kigger mod Danmark, når de forsøger at forenkle procedurer. Som Dansk-Tysk Handelskammer får vi forespørgsler om, hvordan man i Danmark planlægger infrastruktur. Det gælder i øvrigt også mange andre emner. Danskere er gode til enkle procedurer. Trods det lange forløb glæder jeg mig over gårsdagens Planfeststellungsbeschluss fra Kiel. Femern-forbindelsen giver rigtig god mening. Den vil skabe en større region, som bliver mere konkurrencedygtig og kan tiltrække flere investeringer. Projektet kan finansieres med historisk lave renter. Og ikke mindst betyder forbindelsen, at Danmark og Tyskland bindes endnu tættere sammen. Det er for mig også et europæisk integrationsprojekt og et lyspunkt i disse tider, hvor Brexit dominerer den europæiske debat i en grænsedragende retning.

Reiner Perau
Adm. direktør, Dansk-Tysk Handelskammer
Læs flere nyheder her.

Juridisk rådgivning hos Dansk-Tysk Handelskammer  FLYERALARM, der er et online-trykkeri, åbnede sin danske webshop i 2016. På det tidspunkt sad der fysisk ingen mennesker i Danmark, så der var brug for hjælp til at håndtere en del praktik og jura. Moms, skat, digital postkasse, nøglekort osv. kan for en udenlandsk virksomhed være lidt af en jungle at finde rundt i. Alt dette fik FLYERALARM derfor hjælp til af Dansk-Tysk Handelskammers juridiske afdeling, som ligeledes fungerede som officiel postadresse for FLYERLARM’s danske afdeling. Dansk-Tysk Handelskammers medarbejdere kender det danske system ud og ind, og derudover var det også en stor fordel for FLYERALARM at kunne kommunikere på tysk med Dansk-Tysk Handelskammer, som tog den videre dialog med myndighederne på dansk. Stort vækstpotentiale på det danske marked  Sidenhen har FLYERALARM fået godt fat i det danske marked og etablerede eget dansk kontor i 2018, hvor Jonas Lambæk Thestrup samtidig kom til som ansvarlig for Norden. Kontoret i København tager sig af salg, marketing og kundeservice og fungerer samtidig som showroom. Jonas forklarer succesen på det danske marked med bl.a. konkurrencedygtige priser, høj fleksibilitet ift. levering og stort produktsortiment. ”Kunderne er blevet forvænte og vil have dag-til-dag levering,” siger han. Virksomheden har nu selv overtaget flere af de juridiske opgaver. Men med to-cifrede vækstrater på det nordiske marked, er der fortsat behov for juridisk hjælp til bl.a. moms og digital postkasse, så Jonas og hans tre kollegaer på kontoret kan tage sig af at vækste forretningen. ” Jeg tror, at det er rigtigt godt at gøre brug af Dansk-Tysk Handelskammer, når man som tysk virksomhed skal starte op på det danske marked. Man kan bruge det som første step, og derefter blive mere selvstændig,” fortæller han. Tysk og dansk kultur  Udover juraen er der som tysk virksomhed også en kulturel barriere ved at etablere sig i Danmark. ”Forståelse for begge sprog, kulturer og forretningsmetoder i begge lande er en meget stor fordel ved Dansk-Tysk Handelskammer,” fortæller Jonas, der ligeledes lægger vægt på, at markedet kan være meget anderledes: ”Danmark er meget langt fremme digitalt, hvilket betyder at f.eks. brevpapir og kuverter ikke et særligt stort produkt for os i Danmark.” Derfor har det været meget værdifuldt for FLYERALARM at være til stede på det danske marked med personer med lokalt kendskab – både til at starte ud med via Dansk-Tysk Handelskammer og nu med eget kontor. FLYERALARM kunne også have valgt en anden sparringspartner, men specifik ekspertise, flere typer rådgivning samlet i ét hus og forståelse for både Danmark og Tyskland har været nogle af de afgørende grunde til at valget faldt på netop Dansk-Tysk Handelskammer. Netværk, netværk, netværk  Udover juridisk rådgivning er FLYERALARM også blevet medlem af Dansk-Tysk Handelskammer. Og det har givet adgang til en anden vigtig fordel: netværk. Dels kan netværket hjælpe FLYERALARM med synlighed på det danske marked, hvor der kun er meget få, der kender virksomheden. Dels kan netværket bruges til at dele erfaringer.  FLYERALARM tilbyder andre medlemmer af Dansk-Tysk Handelskammer 15% rabat på den første ordre. Log ind på Members4members og find din rabatkode.