Skærpede restriktioner i Tyskland

Det danske Udenrigsministerium fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Tyskland.

21.01.2021

Efter otte timers forhandlinger vedtog den tyske forbundsregering i går at forlænge den tyske lockdown til d. 14. februar samt at skærpe visse restriktioner, herunder:

  • Masker: I butikker, offentlig transport og lukkede rum skal bæres operationsmasker, FFP2-masker eller KN95-masker. Stofmasker rækker ikke længere.
  • Hjemmearbejde: Arbejdsgivere skal gøre det muligt at arbejde hjemmefra.

For forretningsrejser til Tyskland gælder fortsat:

  • Rejser op til 24 timer er stadig muligt uden test eller karantæne. 
  • Alle, som rejser ind i Tyskland, skal registrere sig elektronisk på www.einreiseanmeldung.de. Husk dokumentation for registreringen. 

Selvom det ikke er et krav for rejser under 24 timer, anbefaler vi at blive testet, inden man tager til Tyskland.  

Husk, at der i Tyskland er forskel på delstaternes krav, især mht. karantæne. Forbundsregeringen udstikker de overordnede retningslinjer, som hver enkelt delstat kan tilpasse.  

Vi holder dig opdateret om de gældende rejserestriktioner.

Du er velkommen til at kontakte leder af Legal & Tax, Volker Becker, på e-mail tax(at)handelskammer.dk, hvis du vil sikre dig, at du overholder alle krav mht. din rejse til Tyskland.