Tysk eksport har nået et lavpunkt
Under overskriften De globale forretningsudsigter har nået et lavpunkt, viser rundspørgen ”Going International” fra de tyske handelskamre (DIHK) blandt 2.400 tyske virksomheder, at coronakrisen fortsat rammer den tyske eksport hårdt.
Rundspørgen viser:
• Mere end tre ud af fire virksomheder er ramt af rejserestriktioner
• 69 % lider under aflyste messer og arrangementer
• Næsten halvdelen har aflyst planlagte investeringer
• 44 % oplever mindre efterspørgsel på produkter og tjenesteydelser
• 40 % har problemer med leverandørkæderne
Også handelsbarrierer rammer hårdt i 2021: Brexit påvirker handelen med UK.
Markederne i Afrika, Sydamerika, Østen og Østeuropa er usikre. Derimod er aktiviteterne i Europa, Nordamerika og Kina mindre påvirkede. Virksomheder med aktiviteter i disse regioner har overvejende positive fremtidsudsigter.
Du finder hele rapporten (på tysk) her.
11.03.2021