Optimisme blandt de tyske virksomheder: ifo-indekset stiger
De tyske virksomheder er mere optimistiske. ifo-indekset er i februar steget til 92,4 fra 90,1 point i januar. Virksomhederne vurderer den aktuelle situation mere positivt. Derudover er forventningerne til de kommende måneder blevet væsentligt mindre pessimistiske. Den tyske økonomi er robust på trods af lockdown. Særligt den stærke industri holder økonomien kørende.
Fordelingen i de forskellige brancher lyder:
- I industrien er indekset steget betragteligt. Ikke siden november 2018 har indekset ligget så højt. Vurderingen af den aktuelle situation forbedrer sig. For de kommende måneder er virksomhederne mærkbart mere optimistiske. I alle vigtige industribrancher er indekset steget.
- I servicesektoren er indekset steget. Virksomhederne er mere tilfredse med deres aktuelle situation. Derudover er pessimismen ift. de kommende måneder aftaget. For restaurationsbranchen er situationen dog stadig svær. I turistbranchen viser sig i første omgang forsigtig optimisme med den forestående feriesæson.
- I handelssektoren er indekset gået en smule frem efter januars nedgang. Forventningerne er fortsat pessimistiske, men mindre end tidligere. Den aktuelle situation vurderes dårligere. Omsætningen er styrtdykket pga. den nuværende lockdown.
- Også i byggesektoren har indekset forbedret sig. Forventningerne er blevet mindre pessimistiske. Dog vurderer byggevirksomhederne den aktuelle situation en smule mere pessimistisk.
De positive takter blandt de tyske virksomheder, og særligt i den tyske industri, er godt nyt for danske eksportører.
Du finder en detaljeret oversigt over dagens resultater på ifo's hjemmeside, også på engelsk.
22.02.2021