Nye Incoterms® fra årsskiftet

Tid til eftersyn af virksomhedens handelskontrakter samt salgs- og indkøbsbetingelser. Det Internationle Handelskammer (ICC) har offentliggjort Incoterms® 2020, der træder i kraft den 01.01.2020.

Det er en god anledning til et eftersyn og en eventuel opdatering af virksomhedens handelskontrakter samt salgs- og indkøbsbetingelser. Incoterms® er et katalog af klausuler, der i kort form tager stilling til, hvem af parterne i en national eller international handelsaftale, der skal afholde omkostninger, sørge for transport og bære risikoen for hændelige begivenheder i forbindelse med levering. Den aftalte Incoterms®-klausul udgør en del af parternes handelsaftale og regulerer bl.a., hvornår risikoen for godset overgår fra sælger til køber.

Incoterms® 2020-klausulerne til brug for multimodal transport er:
EXW = Ex Works
FCA = Free Carrier
CPT = Carriage Paid To
CIP = Carriage And Insurance Paid To
DAP = Delivered At Place
DPU (ny – tidligere DAT) = Delivered At Place Unloaded
DDP = Delivered Duty Paid

Incoterms® 2020-klausulerne til brug for søtransport er:
FAS = Free Alongside Ship
FOB = Free On Board
CFP = Cost and Freight
CIF = Cost Insurance Freight

Risikoovergang og fordeling af omkostninger er forskellig i de enkelte klausuler. For virksomheder er det derfor en god idé nøje at overveje, om virksomhedens valg af Incoterms®-klausul er hensigtsmæssig i forhold til virksomhedens praksis, og om den valgte klausul er i overensstemmelse med Incoterms® 2020.


Andersen Partners er et moderne advokatfirma, der leverer juridisk rådgivning af høj kvalitet inden for alle specialer. Andersen Partners har kontorer i Kolding, København, Hamborg og Flensborg og beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf omkring 50 er jurister. Især har Andersen Partners store erfaringer med at løse opgaver af forskellig art for både tyske og danske klienter i danske-tyske retsforhold. For så vidt har Andersen Partners samlet sine juridiske og sproglige kompetencer i et tosproget team – German Desk, som beskæftiger både danske og tyske advokater. Således er en kompetent rådgivning uden sproglige barrierer sikret. Andersen Partners er vores partner i Hamborg med fokus på etablering, handels- og selskabsret, ansættelsesret og IP.