Ny erhvervsminister Habeck: Tyskland skal reducere CO2-udledning tre gange så hurtigt

Tysklands nye minister for økonomi- og klima Robert Habeck fra De Grønne har annonceret to omfattende lovpakker til at fremme klimabeskyttelsen i Tyskland.

13.1.2022

Tyskland halter bagefter på klimaindsatsen. Målet er at nå en reduktion i udledningen af CO2 på 65 % i 2030 mod 1990. Med de nuværende tiltag vil reduktionen kun være på 50 %. 

De vigtigste elementer i lovpakken er: 

  • En ændring af loven om vedvarende energi (EEG): Udbudsmængderne for grøn elproduktion skal øges markant. Det skal lovligt stadfæstes, at udvidelsen tjener den offentlige interesse og sikkerhed. Målet er at forhøje 2030-målet fra 65 % til 80 % af strømforbruget fra vedvarende energikilder. I dag er det 42 %.  
  • Industrien skal kompenseres økonomisk for investeringer i klimaneutrale løsninger i produktionen. 
  • Solenergi: Det skal være nemmere at opføre af solcelleanlæg på offentlige arealer.  
  • Vindenergi: En større del af landområderne skal udnyttes til at opføre vindmøller. Målet skal opjusteres fra 0,8 % til 2 % af Tysklands areal. Nu udnyttes 0,55 %. Det kræver, at de enkelte delstater justerer reglerne for, hvor tæt på bebyggelse der må opføres vindmøller. Især Bayern har meget strenge regler. 

Andelen af vedvarende energi i strømforbruget: 

Kilde: Umweltbundesamt, Bundes-Klimaschutzgesetz, fra www.handelsblatt.com

Den massive satsning på vedvarende energi i Tyskland betyder store investeringer og chancer for danske virksomheder.  

Vi holder dig opdateret på udviklingen i Tyskland.