Homeoffice, skat og social sikring på tværs af grænsen

Medarbejdere uden for Danmarks grænser er dagligt digitalt på arbejde i Danmark. Det fører til et nyt perspektiv mht. skat og social sikring - og evt. mht. driftssted - som mange erhvervsledere ikke har tænkt på.

11.6.21

Homeoffice er kommet for at blive: Medarbejdere uden for Danmarks grænser er dagligt digitalt på arbejde i Danmark. Det fører til et nyt perspektiv mht. skat og social sikring - og evt. mht. driftssted - som mange erhvervsledere ikke har tænkt på. Dobbeltbeskatningsaftalen (DBO) får pludselig betydning – lige som reglerne om international social sikring.

Skat

En tyskboende medarbejder, der arbejder fra sit hjem i Tyskland, bliver skattepligtig i sit hjemland. Dermed er han skattepligtig med den andel, han arbejder i Tyskland.

Driftssted

DBO har faste regler om driftssted: Bruger den danske virksomhed den tyske medarbejders adresse som firmaadresse, kan udtrykket “fast driftssted” gælde. Dette omfatter navnlig et sted, hvorfra et foretagende ledes.

Er det medarbejderens opgave slutteligt at indgå kontrakter, så eksisterer faren for fast driftssted for virksomheden ud fra devisen: ”I tilfælde, hvor en person, [ … ] handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn“.

Social sikring

En tyskboende medarbejder, der arbejder mere end 25 % i sit hjemland er socialforsikringspligtig i Tyskland. Det kan være svært at undgå denne omkostning. At ”ansætte” ham som konsulent er ikke nogen god løsning, da han derved opfattes som ”Scheinselbständig” (de facto ansat). Dette  medfører omgåelse af de tyske regler om social sikring - og høje bøder.

Direktøren flytter

Flytter direktøren for et dansk ApS til Tyskland, bliver det endnu mere kompliceret: Sammen med ledelsen flytter også selskabets skattepligt til Tyskland.

Med pligten til skat og social sikring følger ligeledes pligten til at overholde de tyske regler om bogføring, indberetning og betaling.


Revisionsfirmaet DANTAX i Flensborg har mere end 30 års erfaring med skatterådgivning af danske virksomheder og privatpersoner med aktiviteter i Tyskland. De knap 50 medarbejdere taler dansk og leverer en omfattende service, herunder skattemæssig, juridisk og driftsøkonomisk rådgivning, bogføring, lønafregning, årsregnskab og selvangivelser samt assistance ved skatterevision. DANTAX er med i forreste række inden for datamanagement og digitale arbejdsprocesser - men samtidig med stor vægt på den personlige kontakt. DANTAX har egen dansktalende advokat til ansættelsesaftaler og deres lønafdeling klarer indberetning af løn og skat – på dansk.