Fri indrejse i Tyskland: Danmark er ikke længere risikoområde
Danmark er ikke længere risikoområde i Tyskland. Derfor kan du nu stort set uden begrænsninger rejse til Tyskland. Men husk mundbind og gerne coronapas for at undgå restriktioner under dit ophold.
01.07.2021
Når du rejser med bil, tog eller færge:
- Du behøver ikke længere at registrere dig elekronisk ved indrejse.
- Du skal ikke fremvise coronapas.
Når du rejser med fly:
- Du skal fremvise coronapas (negativt testresultat, vaccination eller tidligere smitte). En PCR-test må være maks. 72 timer gammel, mens en kviktest kun må være maks. 48 timer gammel.
Bemærk dog følgende:
- Mundbind er fortsat påbudt mange steder i Tyskland. Kun medicinske mundbind og ikke stofmundbind er tilladt.
- Mange steder har du brug for coronapas for at bo på hotel, komme på restaurant og lign. Vi anbefaler derfor, at du altid medbringer coronapas ved indrejse.
- Hvis du får brug for en frisk test under dit ophold i Tyskland, kan du blive testet på udvalgte apoteker, se her. Nogle hoteller tilbyder også test.
Deutsche Zentrale für Tourismus har lavet en oversigt over coronarestriktioner pr. delstat, som vi har fået lov at dele. Oversigten er vejledende, og reglerne ændrer sig konstant.