Er "tømmermænd" en sygdom?
Den Tyske Øvre Landsret ("OLG") i Frankfurt afsagde i september 2019 en dom, som fastslog, at tømmermænd er en sygdom i lovens forstand. Men hvilke konsekvenser har dette for arbejdslivet?
Sagen, som blev afsagt af OLG Frankfurt, behandlede lovmæssigheden af en reklame om en "Anti-Hangover-Drink". Ifølge den europæiske forordning om fødevareinformation må reklamer ikke hævde at kunne kurere sygdomme. På grund af dette blev retten nød til at svare på spørgsmålet, om et stort indtag af alkohol kan føre til sygdom i lovens forstand. I dommen kan der nu læses, at tømmermænd er en sygdom efter rettens vurdering.
Efter en del opmærksomhed om dommen i medierne stilles nu det ansættelsesretlige spørgsmål om arbejdstagerens krav på løn under sygdom. Kan arbejdstagere kræve løn fra arbejdsgiveren, mens de kurerer deres tømmermænd efter julefrokosten? Ifølge den tyske lov om løn under sygdom ("EFZG") har arbejdstageren et sådant krav, hvis han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom - hvis dette ikke er selvforskyldt. Mens den fornyeligt afsagte dom oplyser, at tømmermænd opfylder den første forudsætning, er det stadig uklart, om en sådan uarbejdsdygtighed er selvforskyldt. Eftersom følgen af et stort indtag af alkohol er alment kendt, kan der godt argumenteres for, at den efterfølgende "sygdom" er arbejdstagerens egen skyld.
I praksis vil de fleste arbejdstagere dog ikke meddele grunden for deres sygefravær. Ifølge EFZG skal arbejdstageren først fremlægge en lægeattest på den fjerde sygedag. Eftersom de fleste tømmermænd vil være overstået en dag efter julefrokosten, vil OLG-dommen nok ikke have de store konsekvenser.
Andersen Partners er et moderne advokatfirma, der leverer juridisk rådgivning af høj kvalitet inden for alle specialer. Andersen Partners har kontorer i Kolding, København, Hamborg og Flensborg og beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf omkring 50 er jurister. Især har Andersen Partners store erfaringer med at løse opgaver af forskellig art for både tyske og danske klienter i danske-tyske retsforhold. For så vidt har Andersen Partners samlet sine juridiske og sproglige kompetencer i et tosproget team – German Desk, som beskæftiger både danske og tyske advokater. Således er en kompetent rådgivning uden sproglige barrierer sikret. Andersen Partners er vores partner i Hamborg med fokus på etablering, handels- og selskabsret, ansættelsesret og IP.