Den tyske økonomi sætter farten op – ifo når højeste niveau siden maj 2019

Stemningen blandt de tyske virksomheder har forbedret sig mærkbart. ifo-indekset er i maj steget til 99,2 fra 96,6 point i april. Det er den højeste værdi siden maj 2019. Virksomhederne er endnu mere tilfredse med den aktuelle situation. Derudover er de væsentligt mere optimistiske ift. de kommende måneder. Den tyske økonomi sætter farten op.

 

Fordelingen i de forskellige brancher lyder:   

  • I industrien har indekset forbedret sig en smule. Virksomhederne er endnu en gang tydeligt mere tilfredse med forretningen. Forventningerne til fremtiden er mere afdæmpede, men er stadig positive. Ordrebeholdningen er steget, og virksomhederne forventer prisstigninger.
  • I servicesektoren er indekset kravlet op på det højeste niveau siden februar 2020. Dette skyldes markant mere optimistiske forventninger. Også opfattelsen af den aktuelle situation forbedrer sig. Særligt i hotel- og restaurations- samt turistbranchen er der igen optimisme at spore.
  • I handelssektoren har indekset forbedret sig markant. Virksomhederne er mere tilfredse med deres aktuelle situation. Derudover er der en forsigtig optimisme ift. fremtiden. Imens engrosvirksomhederne profiterer af de gode takter i industrien, håber detailhandlen på yderligere lempelser af restriktionerne.
  • I byggesektoren er indekset steget. Vurderingen af den aktuelle situation er blevet bedre. Også forventningerne til fremtiden er mindre pessimistiske. Dog er knapheden på materialer blevet værre.  

Du finder en detaljeret oversigt over dagens resultater på ifo's hjemmeside, også på engelsk.  

25.5.2021