Ifo-indekset forbedret – de tyske virksomheder bliver mere optimistiske

27/05/2020

Forventningerne til de kommende måneder er steget væsentligt efter de seneste katastrofale måneder.

Ifo-indekset er kommet sig lidt oven på de seneste katastrofale måneder. Indekset er steget til 79,5 point i maj mod 74,2 i april. De tyske virksomheder vurderer den aktuelle situation værre end i april, hvorimod forventningerne til de kommende måneder er steget væsentligt.  

Fordelingen i de forskellige brancher lyder: 

  • I industrien er indekset steget betydeligt. Dette skyldes udelukkende, at forventningerne til fremtiden er steget. Den aktuelle situation vurderes dårligere.  
  • I servicesektoren er indekset steget væsentligt. Dette skyldes særligt tydeligt stigende forventninger til fremtiden. Servicevirksomhederne ser også den aktuelle situation som forbedret.  
  • handelssektoren er indekset også steget betydeligt. Både den aktuelle situation og forventningerne til fremtiden ser lysere ud. Særligt den begyndende åbning af samfundet forbedrer stemningen.  
  • byggesektoren er indekset steget igen efter at være faldet det sidste halve år. Grunden til dette er en historisk stigning i forventningerne til fremtiden. Den aktuelle situation anses dog dårligere.  

Eksportforventningerne blandt de tyske virksomheder er samtidig steget betydeligt ift. tidligere 
(fra -50,2 point i april til -26,9 i maj). Dog er der stadig lang vej til optimisme blandt virksomhederne. Også de tyske forbrugere er i maj måned mere positive.  

Du finder en detaljeret oversigt over dagens resultater på ifo’s hjemmeside, også på engelsk.