Beckhoff Automation - Månedens virksomhed Januar 2024

Beckhoff Automation er en tysk familieejet virksomhed, der udvikler åbne automatiseringssystemer på grundlag af PC-baseret styringsteknik.

 

Vores New Automation Technology står for universelle og brancheuafhængige styrings- og automatiseringsløsninger, som finder anvendelse i de mest forskelligartede applikationer over hele verden – f.eks. i CNC-styrede værktøjsmaskiner, vindmølleproduktion og produkttransport i bl.a. medicinalindustrien til intelligent bygningskontrol og i underholdningsindustrien.

Al vores teknologi bliver udviklet og produceret i Tyskland – langt det meste i og omkring hovedsædet i Verl i delstaten Nordrhein-Westfalen.


Fakta og tal

  • Global omsætning 2022: 1,515 mia. euro (+28%)
  • Administrerende indehaver: Hans Beckhoff
  • Medarbejdere globalt: 6.000 (September 2023)
  • Antal ingeniører: 2.300
  • Datterselskaber/repræsentationer globalt: 40
  • Salgsfilialer i Tyskland: 24
  • Repræsentationer globalt: >75


Beckhoff Danmark

Beckhoff Automation ApS varetager alt salg og support i Danmark, på Færøerne, Grønland og Island. Hovedkontoret for vores danske datterselskab er beliggende i Kolding og med yderligere kontorer i henholdsvis Hobro og Køge. Vores 33 kompetente medarbejdere står til rådighed for rådgivning for valg af automationsløsning, træning og uddannelse af programmører, samt support og opstartshjælp.

Beckhoff har været repræsenteret i Danmark siden 2004. I 2014 flyttede hovedkontoret til Kolding og Michael Nielsen overtog ansvaret som administrerende direktør.

Beckhoff Danmark har siden etableringen været i konstant vækst og flyttede således i august 2020 ind i sit nye domicil. Et intelligent erhvervsbyggeri hvor digitale løsninger indenfor bygningsautomation gør det til et levende showroom. Udover moderne arbejdspladser byder den nye bygning på masser af plads til afholdelse af kurser og et showroom, hvor kunderne kan opleve Beckhoffs mange produkter og løsninger.


Mød Beckhoff

Vores teknologi rækker ind i mange forskelligartede brancher – og vi elsker at møde vores kunder face-to-face. Beckhoff deltager derfor i en lang rækker messer i Danmark og Tyskland. Se her, hvor du kan møde os:

I 2024 viser vi blandt meget andet vores:

Vision: Det komplette og system-integrerede machine vision

XPlanar: ”Det flyvende tæppe” til produkttransport, som kombinerer fordelene ved konventionelle produkttransportsystemer med en unik, magnetisk og svævende løsning.

MX-System: en fleksibel, pladsoptimeret og intelligent systemløsning, der fuldstændig overflødiggør det traditionelle kontrolkabinet

ATRO: coming-up modulære industrirobot