TEGnology - Månedens virksomhed Marts 2023
TEGnology ApS udvikler forsyningsløsninger til den autonome industrielle digitalisering også kaldet Industri 4.0 eller IIoT.
I takt med de stigende krav til proceseffektiviteten, lavere CO2-fodaftryk, sikkerhedsgaranti og livscyklussporing vokser efterspørgslen efter industrielle trådløse sensorer markant.
Det betyder – især for industrivirksomheder – ekstra omkostninger til planlægning eller vedligeholdelse af disse sensorsystemer, som i mange tilfælde kompromitterer forretningsgrundlaget. Som følge heraf bliver procesmonitorering ikke installeret og en yderligere digitalisering af industrien bliver forsinket eller stoppet.
TEGnology’s løsninger er baseret på at konverterer den termiske energi, i form af temperaturforskellen mellem processen og dens omgivelse, til en reguleret elektrisk strømforsyning. Denne kan bl.a. bruges til at forlænge levetiden af en batteriløsning eller erstatte batteriet helt. Derudover, muliggør løsningen sensorinstallationer på svært tilgængelige steder eller i krævende miljøer, som ellers ikke er egnet til f.eks. batterier.
TEGnology ApS deltog sidste år i 2022 i “Start.up! Germany"-finalen i Düsseldorf med 37 andre internationale startups. Her blev virksomhedens løsninger honoreret med NRW.BANK’ens pris for bæredygtighed.
Med denne pris anerkendte Nord-Rhein-Westfalen-Bank TEGnology ApS’ teknologi som en forretningsidé med stort potentiale inden for den grønne omstilling. Dette har åbnet dørene for yderligere promovering af TEGnology ApS’ aktiviteter i Tyskland.
Om TEGnology's produkter:
Aktuelt tilbyder TEGnology ApS produkterne ”SenseEver Alfa” og ”SensEver HSI”. SensEver Alfa er en uafhængig strømforsyning til for eksempel sensor systemer, mens SensEver HSI er et industrielt sikkerhedsudstyr, der advarer mod varme overflader eller rør ved at blinke, når temperaturen overstiger en bestemt værdi. Ud over det tilbyder TEGnology kundespecifik produktudvikling inden for systemer baserende på thermoelektrisk energihøstning.
TEGnology ApS har kontor beliggende i Alfa Lavals Innovation House i Søborg, Danmark og består i dag af 9 medarbejdere.